Styrk sexlivet ved at styrke bækkenbunden
Et er ikke at have lyst til sex, fordi man er træt eller stresset, noget andet er at blive berøvet lysten, fordi ens bækkenbundsmuskel lige så langsomt er blevet svækket.
Der ikke kun rammer en fysisk, men i høj grad også psykisk – og er man i parforhold, så berører svigtende sexlyst ikke alene en selv, men også partneren.
En stærk og smidig bækkenbundsmuskel kan livet igennem bidrage til at gøre sexlivet bedre og mere givende, det gælder både mænd og kvinder.
Og hellere kaste sig over at træne mens bækkenbunden fortsat er sund og smidig, frem for at vente til den dag, hvor musklen er blevet svækket og sexlivet begynder at halte på grund af diverse gener.
Som kvinde, når man er højgravid og/eller lige har født, er det ikke så ualmindeligt, at sexlivet af flere årsager skubbes lidt i baggrunden – og døjer man i forvejen, måske på grund af overvægt, med en mindre stærk bækkenbund, så kan fornøjelsen ved sex for hendes vedkommende hurtigt komme til at ligge på et meget lille sted.
Hvorfor det kun er en rigtig god ide, hvis man ønsker at bibeholde det gode og sunde sexliv i parforholdet, at man sørger for at træne sin bækkenbund med jævne mellemrum – også inden man eventuelt bliver gravid. For jo stærkere og smidigere bækkenbundsmusklen nu engang er, når belastningen af kroppen for alvor begynder at tage til, jo færre og mindre gener oplever man helt generelt også.
Træn din rejsningsevne
For manden betyder en sund og smidig bækkenbundsmuskel også rigtig meget for både lysten til sex og et godt sexliv. Ved at træne bækkenbunden, forbedrer man generelt også evnen til at få rejsning – og bibeholde rejsningen i længere tid end ellers.
Via Knib.dk’s infografik henvendt specifikt til manden, kan du indhente gode råd og tips til, hvordan man som mand træner og dermed styrker bækkenbundsmusklen.
Hvis man har svært ved at komme i gang med træningen, er det en rigtig god ide, hvis man er et par, at man sørger for at huske hinanden på det – eller endnu bedre, at man 2 – 3 gange om ugen sammen tager 10 minutters pause fra hverdagen og så får lavet øvelserne sammen.
På den måde hjælper man både sig selv og hinanden – også rent seksuelt.